Danmarks førende producentforening:
De Frie Producenter samler producenter fra Rose Poultry, Danpo og uafhængige, mere end hver anden slagtekylling produceret i Danmark kommer fra en aktiv DFP supporter - og medlem. Samlet repræsenterer De Frie Producenter 50+% af alle leverancer - alene til Rose Poultry. De Frie Producenter optager også firmamedlemmer, og deler gerne vores holdninger med de mange positive interesserede. MELD dig ind i De Frie Producenter


klik og læs DFP´s strategi
 
De Frie Producenter arbejder målrettet for at branchen giver økonomisk overskud, som kan komme alle i branchen til gode, og ikke for tiltag, som iværksættes for at skabe personlig magt, vinding, prestige og status for enkeltpersoner.

Tilmeld dig til gratis nyhedsbreve fra DFP
Hver gang der kommer en nyhed eller en aktuel kommentar, kan du få den tilsendt på mail og sms
Navn
E-mail
Mobil
Konferencen: "Hvis vi bare fik lov", torsdag den 23. februar i "Den Sorte Diamant" i København
Kom til Danmarks første vækstkonference for fødevareerhvervet, med både politikere og fagfolk som taler. Der forventes 400 deltagere og "De Frie Producenter" deltager. Læs artikel om konferencen og se det spændende program

Ubehjælpsom udvikling i dansk slagtekyllingeproduktion! - Hvor er vore folkevalgte i dette spil?
Aktuel kommentar af Bo Wieck Hansen
Formand De Frie Producenter   
 
I den aktuelle situation omkring noteringsfald og afsætningsbrgrænsninger af de danske kvalitets kyllingeprodukter, er det faktisk heldigt nok at kun meget få har fået byggetilladelse til nye produktionshuse. Faldet i den danske kyllingeproduktion som statistikken viser over de sidste ti år, ser ud til at fortsætte med denne udvikling, hvor produktionen nu ligger på 91 mio. kyllinger/år. Mod ca. 139 mio. for ti år siden. (SE DOKUMENTATION HER OG HER) Selv om vi dækker 55% af hjemmemarkedet, er vi urimelig hårdt presset på prisen, da de importerede produkter kan leveres i de danske ”kummer ”til 20% under det vi kan fremstille kyllingekød til i DK.        

TILFØJELSE 04. februar:    Statestikkerne fra Axelborg taler deres entydige sprog, men bestyrelsen er blevet konfronteret med at der er tale om et sæconudsving? Bestyrelsen afventer at påstanden efterfølges med en lige så klar dokumentation som DFP har fremlagt på denne aktuelle kommentars udsagn. Hvad end produktionstallene fortæller, er virkeligheden den barske at der er stadig dårligere vilkår for en dansk slagtekylling produktion anno 2012. Udsagnet er ikke nyt, check selv DFP´s strategibrochure: "Overlever den danske slagtekylling 2012?"

Med 20 øres tilbagegang i efteråret og nu 20 øre igen, samtidig med vi skal leve med et permanent sæsonfradrag på 20 øre. så er det en mango på 60 øre. Det får ikke flere til at bygge nye huse alene på grund af manglende tillid fra de finansielle institutter.
Regnestykket i den nedgang for en gennemsnitsproduktion vil blive på 768.000,00 pr. år, mod de tidligere 256.000,- kr./år, som de permanente sæson fradrag koster os. Vi skal huske de 20 øre vi her bliver trukket, reelt er tidligere kvalitetspræmier der blev inddraget.


Hvede er steget med 12,- kr. den seneste måned, Soya nærmer sig 240,- kr. og dollaren er stabil på højt niveau. Medens råvare lagrene svinder ind stiger foderpriserne for alle nationer, så det er på effektiviteten vi skal overleve, samtidig med at produktionsrammerne skal tilpasses EU- rammerne, - så vil vi i Danmark kunne stå distancen på konkurrencen, for med KIK i ryggen kan vi uden problemer bevare vores høje produktionsstandard.

Her vil det være naturligt at foreslå de to seneste noterings-nedgange blev justeret og fordelt på alle der sidder med om bordet. Ud over rugeri (der glemte at gå med ned ved sidste noteringsfald) og foderstof, tænkes der også på en procentuel justering af de mange lønninger branchen bidrager til. Hele kyllingebranchen kan med lethed præstere nutidens produktion med 50 % af nutidens bureaukratiske administration, og det er hvad der skal til for at konkurrerer med importerede kyllingeprodukter. Alternativet har vi nu set så tit, for så er der pludselig ingen produktion og arbejdsplads længere.

Vil det være for meget at forlange af vore folkevalgte, at gøre noget ved dette?
 
Samtidig er det meget bekymrende at vore udenlandske kollegaer overtager vore eksportmarkeder lige så hurtigt som de bygger nye huse. De danske producenter der kan eksporterer deres levende kyllinger udenlands har foreløbig gjort en bedre forretning end det vort etablerede system herhjemme har præsteret. Så kan man spørge hvorfor?

Slagterierne har ganske vidst rationaliseret kraftigt og er stadig på den vogn, men den danske produktion trækkes stadigvæk med alt for mange produktionsomkostninger og lønninger i forhold til vore udenlandske konkurrenter.
 
Den 11. januar kunne man i World Poultry, der er et internationalt anerkendt fjerkrætidsskrift læse, at det tyske institut for risikoanalyse, havde foretaget en sammenskrivning af tyske salmonella resultater for 2010. Her kunne det konstateres, at forekomsten af salmonella i de tyske slagtekyllingeflokke var på kun 0,2 % for de fem typer, som EU anser for relevante at bekæmpe i forhold til hvor mange mennesker der bliver syge, (Typhimurium, Interritidis, Infantis, Harder og Virchow). Dette resultat er tyskerne nået til på betydelig kortere tidsrum end i Danmark og med andre billigere metoder, herunder brug af vaccine mod salmonella.
 
Hvis vi forholdt os til de samme typer som de, der er omfattet af lovgivningen i Tyskland, ville vi kunne undgå (ved at vaccinerer) de mange situationer hvor man ikke kan genfinde et diffust prøveresultat, men som dog betyder at en flok bliver "dødsdømt". Det vil være et stort ønskesenarie om vi også i DK vil kunne bruge denne løsning. Det vil spare os producenter for en masse gasninger og det deraf følgende madspild af i øvrigt sunde madprodukter, samtidig med at vi som branche vil spare over en halv million kr./ gennemsnits hus. Hermed efterlader man to vindere i stedet for to store tabere, nemlig producent og slagteri, medens pressen, laboratorierne og den tungt siddende administration sidder fedt på flæsket og gør ingenting.
 
Det er takken for at vi selv søgte særstatus i 2007, men under betingelse af at blive tilbagestillet, hvis ikke vi fik den. Det konstateres nu at den vil EU aldrig give os, ikke engang med vores egen regering i EU-formandsstolen.
 
Vi bliver stadig trukket de 640,00 kr. som De Frie Producenter ikke vil accepterer, fordi det er trukket ned over hovedet på os producenter medens branchens folk holdt sommerferie for to år siden. Hvorfor sker der ikke noget på den front. Der vurderes at være 4.800 slagtninger i DK/år, hvilket betyder vores produktion belastes med 3.072.000,00 kr. alene til kontrol. 

En væsentlig faktor i vores trængte økonomi er at vi har mulighed for at delslagte, men når vi gør det bliver vi fanget af at skulle betale 640,00 kr. for hver levering uanset mængde. Det finder vi er helt urimeligt. Jeg kan f. eks. ikke lade være at fremhæve hvordan BornPoultry må have det med denne afgift, her slagter man vel 4 - 6 gange pr. hus hvilker bliver 2560,00 - 3840,00 kr./hus.

De Frie Producenter opfordrer endnu engang til at lægge veterinærkontrollen om til en privat foranstaltning, som det er sket med bilsynene i Danmark. Man kunne måske også videreudvikle KIK programmet til at tage sig af den slags, når de i forvejen dokumenterer vores produktion.
 
Jo, - der er rigtig mange ting at tage op for den siddende gruppe vi har valgt til at varetage vores interesser, men der sker stadig for lidt i forhold til det man kan forvente, og det er der i særdeleshed behov for hvis vores produktion skal overleve!
 
De Frie Producenter ser frem til at kongressens ledelse vil tage action og løse den danske kylling produktion fra ovenstående belastninger!
 
Ved sidste års kongres blev der stillet krav til den nationale mærkningsordning. Den er nu en kendsgerning på EU - plan fra januar 2014, men det er ikke sket ved Dansk Fjerkræråds foranstaltning, så kan rådet overveje om der fortsat skal ske positive træk for danske producenter til næste år, uden indflydelse fra de danske folkevalgte!
 
De Frie Producenter foreslår derfor, i lyset af at vi ikke så langt øje og øre kan række får særstatus for salmonella:
 
A) At Fjerkrærådet over for politikere, forlanger at vores ansøgning om særstatus på salmonellaområdet trækkes tilbage!
 
B) At Fjerkrærådet indleder forhandlinger med veterinærmyndighederne om, at få normaliseret vores helt særlige forhold omkring salmonella, som er kørt i stilling som følge af vores ansøgning om særstatus, med som kvæler produktionen i ulige konkurrence!
 
C) At Fjerkrærådet skal plæderer for erhvervet som udgangspunkt, så tæt på som muligt, skal have lov til at følge EU lovgivningen! 
 
D) At Fjerkrærådet sørger for at mærkelige særregler bliver afskaffet eller tilrettet så der ikke er urimeligheder i produktionen, hverken i forhold til den nationale eller vores eksportmarkeder!
 
E) At Fjerkrærådet handler ud fra det forhold at omkring halvdelen af det fjerkrækød som konsumeres i Danmark er produceret i lande udenfor Danmark. Derfor er det hyklerisk at hævde at den salmonellalovgivning som vi har i Danmark sikrer den danske befolkning!