Intranet    
Forside
Indmeldelse i DFP
Udmeldelse af LRP
Operation X
Klage til Pressenævnet
Rose Poultrys opbakning
Hvorfor bruge "vand"?
Skal du bruge en kommentar eller mere viden
Ny organisation
Martin Merrild Kampagne 2011
Farvel Christoffer Susé
FAGLIGE NYHEDER 2012
FAGLIGE NYHEDER 2011
faglige nyheder 2010
Faglige nyheder 2009
Faglige nyheder 2008
Formål og strategi
Kontakt
Mail modtaget fra Kasper Vilsmark, Redaktionschef på Operation X på TV2
----- Original Message -----
From: Kasper Vilsmark
To: bwh@dfp.nu ; rr@dfp.nu ; fs@dfp.nu
Sent: Tuesday, February 03, 2009 3:03 PM
Subject: Berigtigelse af ukorrekte oplysninger på jeres hjemmeside

Kære Bo-Wieck Hansen
 
Jeg har fuld forståelse for, at jeres brancheorganisation, De Frie Kyllingeproducenter, er vældig spændt på at se vores program på TV2 på torsdag. Men det giver jer ikke ret til ukritisk at viderebringe injurier, faktuelt forkerte påstande og udokumenterede spekulationer i en bredere offentlig sammenhæng. Her tænker jeg på de skriverier, der pt. bliver offentliggjort på jeres hjemmeside, som er i strid med medieansvarsloven og reglerne om god presseskik. De regler som vi overholder, når vi offentliggører noget i en bredere sammenhæng.
 
Derfor vil jeg bede jer om at berigtige følgende faktuelt forkerte påstande og injurier, som står at læse for den brede offentlighed på jeres hjemmeside:
 
 
På forsiden står der: "...Herunder flere forsøg på at bryde den danske dyreværnlovgivning".
Dette er både faktuelt forkert og injurierende i forhold til straffeloven. Operation X har hverken brudt, eller forsøgt at bryde, dyreværnslovgivningen. Ingen fra hverken Operation X, Bastard Film eller TV2 har fået mulighed for at tage til genmæle overfor denne injurierende påstand. På jeres hjemmeside står der ikke, hvem det er der fremkommer med denne injurie, men I er som organisation ansvarlige for det I viderebringer i en bredere offentlighed. Jeg kan kun gisne om, hvad det er I hentyder til, da I ikke underbygger jeres påstand. Men mon ikke det er vores kyllinger i vores hønsegård? De kyllinger vi har i vores hønsegård er blevet leveret på adressen af Danish Meat Association, og kyllingerne er ikke en del af en produktion med videresalg for øje. I forbindelse med kyllingernes ophold i vores hønsegård, har vi til fulde levet op til dyreværnslovens tekst, om at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Dette kan vi dokumentere, da det er blevet kontrolleret af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Befolkningen og De Frie Kyllingeproducenter kan med egne øjne se det i fjernsynet på torsdag.
 
Under siden "Operation X", står der: "Bastard film søger konsekvent den negative vinkel. Derfor er 2 af Danmarks førende eksperter på dyrevelfærd heller ikke med. Det er DFP´s vurdering er, at tyngden i programmet vil være på dyrevelfærdsaspektet. Birte Lindstrøm Nielsen. Forskningsleder Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Forskningscenter. Birte er den førende ekspert i dyrevelfærd. Da hun ikke kunne – eller ville - sige noget ufordelagtigt, blev hun vraget af Bastard Film".
Dette er igen en udokumenteret påstand. Faktuelt forholder det sig sådan, at Birte Lindstrøm Nielsen medvirker i programmet med baggrundsoplysninger baseret på hendes forskning. At Birte Lindstrøm Nielsen ikke edvirker i form af et interview, skyldes, at hun mente det ville være for tidskrævende. Birte Lindstrøm Nielsen har ikke talt med nogen fra De Frie Kyllingeproducenter, hvorfor det kan undre mig, at I skriver, at hun ikke kunne - eller ville - sige noget ufordelagtigt om dansk kyllingeproduktion. Hvor er dokumentationen for den påstand? 
 
Under FAKTA, skriver I: "Rose gør ikke andet end hvad udenlandske slagterier gør, og alle processer er inden for dansk /EU lovgivning".
Dette er faktuelt forkert. Det er ulovligt i henhold til EU - og dermed også dansk lovgivning - at vildlede på en varedeklaration. Derfor er det f.eks. ulovligt, når Rose skriver på en varedeklaration, at en kyllingefilet indeholder 69% kød, hvis den i virkeligheden kun indeholder 60% kød. Dette er oven i købet både logisk og forståelig lovgivning. Eller hvad?
 
Et andet sted skriver I: "Agendaen hos TV værten har fra dag 1 været, alene at skade den danske kyllingesektor".
Hvordan kan I vide det, når I ikke har spurgt hverken TV værten Morten Spiegelhauer, eller andre fra produktionen, om dette?
 
"TV værten Morten Spiegelhauer og hans hold udstiller den danske kyllingproduktion så ensidig og overdrevet, i forhold til de faktiske forhold".
 Hvordan ved I det, når I ikke har set programmet endnu?
 
Det kan godt være, at I ikke er at betragte som et medie i denne sammenhæng, men jeg forventer et hurtigt svar, og om ikke andet hurtig berigtigelse af det som er injurierende i henhold til straffeloven.
Med venlig hilsen
Kasper Vilsmark
Redaktionschef Operation X