Fra: Per Vinther Møller [mailto:PVM@rosepoultry.dk]
Sendt: 17. april 2009 13:12
Til: Susanne Nielsen
Emne: Til Pressenævnet.
Til Pressenævnet
Rose Poultry vil gerne formelt være medunderskriver på klagen over Operation X og er enige i de synspunkter, som ”De Frie Producenter fremlægger:
For det første de meget grove insinueringer om brug af svinekød i kyllinger, som udelukkende havde til formål at miskreditere kyllingebranchen og virksomhederne
i denne. Der tilbageholdes bevidst information om, at journalisterne bag programmet har spurgt direkte hos vores kvalitetsafdeling og fået af vide, at vi ikke anvender
svineprotein eller svinehud som Operation X kalder produkterne.
Det er en skærpende omstændighed, at vi i hele processen har været åbne overfor Operation X og stillet os selv og vores virksomhed til rådighed. Set for den høje standard der normalt er i den danske journaliststand miskrediterer Operation X hele standen og gør, at flere virksomheder vælger en meget restriktiv informationsstrategi overfor medierne.
Det er med al tydelighed dokumenteret af Operation X. Vi er blevet kontaktet af en række producenter, der ikke har forstået, at vi ville medvirke i programmet. Her har vi valgt en mere åben politik - men må efterfølgende indrømme, at det lykkes ganske godt for Operation X at skade virksomhedens image. De 587 blogindlæg taler sit eget tydelige sprog. Som jeg forstår det har Operation X også selv efterfølgende slettet visse af blogindlæggene.
Endelig har Operation X besøgt BHJ A/S der er Danmarks største producent af protein og direktøren har også her informeret om, at der dem bekendt ikke anvendes svineprotein i danske kyllingevirksomheder.
Allerede straks efter udsendelsen var branchen og virksomhederne bag ude med pressemeddelelser om, at vi ikke anvendte svineprotein i vores produkter, og der er også på baggrund af sagen stillet spørgsmål til ministeren i Folketinget.
På baggrund af programmet igangsatte Fødevareministeriet sin egen analyser som efterfølgende også har frikendt virksomhederne for brug af svineprotein i produkterne.
Vi har forståelse for denne undersøgelse - men finder også at den miskrediterer branchen og virksomhederne.
Det var kun en særlig indsats fra branchen og udenrigsministeriet som gjorde, at vi ikke blev bragt i miskredit i en række mellemøstlige lande, som opfattede programmet som en 'blåstempling' af, at der blev brugt svineproteiner i danske kyllingeprodukter. Det kunne have været særdeles bekostelig for danske virksomheder og et stort prestigetab.
Det fremgår jo også tydeligt, at en stor avis som BT sluger hele historien råt og har selv bragt et dementi.
Endelig viser analyser i vores egne forbrugerpanel blandt 4000 mennesker, at en del tror at der anvendes svineproteiner i kyllingekød. Vi har efter programmet modtaget en række henvendelser af seere - som også opfatter programmet som om vi anvendte svineprotein i vores produkter.
Programmet har udelukkende haft til hensigt at kritisere og mistænkeliggøre en branche og fremstille den uden etiske standarder for at fremstille sit eget program i et mere sensationspræget skær.
Der hersker heller ingen tvivl om at Operation X har skadet det image som vores producenter har herunder jeres egen organisation - som er leverandør til Rose Poultry og iøvrigt også er medlem af brancheforeningen Dansk Slagtefjerkræ, hvor virksomheder, producenter og rugerier er repræsenteret.
Jeg håber De frie Producenter i får fairplay og får medhold i en fuld berettiget klage og personligt vil jeg finde det alarmerende, hvis Operation X kan bringe den slags uden, at det får konsekvenser.
Med det udgangspunkt er Rose Poultry uforstående overfor TV2 | Jura forsøg på at afvise ”De Frie Producenter” krav om genmæle.
Med venlig hilsen
Per V. Møller
Adm. direktør
Rose Poultry A/S